background

Snerydning og saltning

Som offentlig eller privat grundejer er du forpligtet til at snerydde og salte eller gruse fortovet ud for din ejendom. Vær opmærksom på, at der også kan være fortove eller stier bag ved din ejendom, som du har ansvaret for.

Det er dit ansvar at sikre, at postbude, renovationsarbejdere og gæster kan komme sikkert til og fra din ejendom. Husk derfor at rydde dit fortov for sne og salte eller gruse, så det ikke bliver glat. Så vidt muligt, skal dette være gjort inden kl. 7 om morgenen.

Hvis du ikke overholder dine forpligtelser som grundejer, er du erstatningsansvarlig, hvis der sker en faldulykke.

Esbjerg Kommune snerydder og salter udvalgte stier og fortove i lokalområdet.
Tryk på nedenstående billede for mere info om snerydning og saltning.